Maj 2020

Endelig blev de glas, vi havde på bestilling med transfer afleveret, hvor var de blevet pæne og unikke, virkelig flot arbejde af Bo og jeg.

Vi håber jo at få flere af den type bestillinger, det at lave et glas eller mange glas, som får deres helt egen udseende og alligvel lig hinanden gør os stolte over vores egen formåen her i brænderiet.

Jeg har malet en masse porcelæn på bestilling, igen samme følelse af stolthed, når der står 12 ens krus, hvor et enkelt lille strå gør tingene foreskellige fra hinanden.

Vi har sat glasdyr til salg nede ved vejen, hvor de hurtigt bliver solgt, hvilket er dejligt og meningen, men vores ovne er jo tit lejet ud, dermed bliver det svært at følge med efterspørgelsen.

Vi skal til at være lidt på forkant med tingene og have noget glas gjort klar, der kan komme i ovnene, når de er ledige, hvilket vil lette presset på brænderiet.